Enhedslisten holder klimafanen højt i valgkampen og kræver ifølge Information, at der efter valget vedtages en klimalov, som skal forpligte Danmark til at opfylde en række langsigtede målsætninger og delmål om energibesparelser, udslip af drivhusgasser og nedtrapning af fossile energikilder. Til Information siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen:
Vi kan ikke diskutere vækst uden at diskutere klima. Derfor er det hjerteblod for Enhedslisten, at diskussioner om vækstpakker går hånd i hånd med vedtagelsen af en forpligtende klimalov. […] En ny regering skal forpligte sig lige så hårdt på at få nedbragt CO2-udledningen som at få nedbragt statsgælden.
Kravet om en klimalov tager udgangspunkt i et forslag, som Enhedslisten fremsatte i Folketinget i 2010, og ligesom dengang melder Socialdemokraterne og SF, at de er positive overfor tanken, men de gerne vil se den konkrete model før de garanterer noget.
Enhedslistens forslag er inspireret af den britiske klimalov Climate Change Act 2008, som bl.a. har til hensigt at sikre, at der løbende gribes ind, hvis den faktiske udvikling ikke harmonerer med det langsigtede mål på 80 % reduktion af drivhusgasser i 2050 i forhold til 1990.
Der er næppe tvivl om, at der også er behov for en stadfæstelse af ambitiøse danske klimamål på både kort og langt sigt og en seriøs og systematisk opfølgning. Men hvis Enhedslistens sympatiske forslag skal blive den ”murbrækker” for dansk klimapolitik, som partiet ønsker, skal to væsentlige ting opfyldes.
Først og fremmest er det afgørende, at loven kommer til at indeholde en ambitiøs konkret målsætning for CO2-reduktion på den korte bane frem mod 2020, som det også foreslås af Enhedslisten. Det er her nutidens generationer af politikere kan gøre en forskel.
Derudover skal det sikres, at diskussionen om en klimalov ikke bliver en sovepude for resten af valgkampen. For hvis det skal lykkes at håndhæve en ambitiøs klimamålsætning, skal målsætningen fra start tænkes ind i udformningen af både vækstpakker, skattepolitikker, socialpolitik, mv. Klima må ikke blive et løst påhæng til disse politikker.
Det afgørende spørgsmål lige nu er derfor, hvilke klimamål de politiske partier ønsker at forfølge, både på kort og langt sigt. Derudover er det afgørende, at få klare politiske bud på, hvordan vi skaber jobs, grøn vækst og velfærd uden at satse på et væsentligt større materielt forbrug og den deraf afledte udledning af drivhusgasser. Det er de vigtigste spørgsmål i den igangværende valgkamp. Svarene på dette kan ikke afvente vedtagelsen af en klimalov, men må naturligvis gerne komme til at indgå i en sådan hen ad vejen.
