Det er et vælgerløfte, at der ikke vil komme flere skatter og afgifter, end det man kan se her. Så hvis spørgsmålet er, om der vil komme flere skatter og afgifter, så er svaret et rungende: NEJ.
Ordene er Helle Thorning-Schmidts, og de faldt til pressemødet i går, hvor S og SF’s præsenterede deres fælles politik Sammen om Danmark. Nærlæser man udspillet, fremgår det, at det er indkomstskatterne og boligskatterne, som partierne med garanti vil holde i ro. Den nuværende regering skal ikke få held til at føre skræmmekampagne overfor boligejerne, synes at være logikken bag de to partiers udspil.
I det samme udspil kan man imidlertid også læse, at både SF og S ønsker at gå foran med en grøn omstilling, der både skal indeholde betydelige investeringer i energibesparelser, vedvarende energi og mere ”effektiv trafik”. Det er tankevækkende, for der er ikke tvivl om, at en omkostningseffektiv grøn omstilling af Danmark ikke for alvor lader sig gøre, uden en større omlægning af det samlede skattesystem. Det kan meget vel være, at en sådan grøn omlægning kan lade sig gøre, uden at den enkelte boligejer samlet betaler mere i skat end i dag. Men det kan ikke lade sig gøre, hvis man ikke må hæve skatten på ressourcer og forurening og nedsætte den på indkomst.
Derfor ville det give betydeligt mere mening, hvis partierne holdt sig til, at det samlede skattetryk – både for samfundet og for de enkelte indkomstgrupper – ikke skal stige, men der til gengæld var mulighed for at justere store dele af det nuværende skattesystem inden for denne ramme. Forskellen kan synes akademisk, men er i realiteten altafgørende.
Tager man Helle Thorning-Schmidts melding bogstaveligt, er der syet en habit så stram, at en kommende rød regering kan få endog meget svært ved at levere de nødvendige grønne reformer. Er meldingen ment i en bredere kontekst, vil der være politisk rum til at fremtidssikre danskere mod både den økonomiske krise og klimakrisen.
