Regeringen vil godt en plan for nedsættelse af landbrugets drivhusgas-udledning. Det var det kontante resultat af en debat fredag morgen i DR’s P1, hvor jeg havde fornøjelsen at få lov til at udfordre fødevareminister Henrik Høegh.
Jeg spurgte ham, hvorfor der ikke er en samlet plan for at reducere landbrugets udledninger af drivhusgasser, når nu den danske regering for det første er forpligtet til af EU at sikre en reduktion på 20 % i udledningerne fra landbruget (som er en del af den ikke kvoteomfattede sektor) i 2020 og regeringen for det andet har sagt, at den faktisk går ind for en 30 % reduktion i 2020.
Ministeren anerkendte 30 % målet og sagde, at han allerede mente der blev gjort en hel masse, dels i energiforligsforhandlingerne, dels i forhold til vandplaner. Og at han var villig til at skrive alle disse bestræbelser sammen i én samlet plan.
Og det er godt: Uanset hvilken regering vi får, er det en god ide at lave en samlet plan for landbruget. For så vil det blive åbenbart, at det ikke er nok med de igangværende drøftelser om at få mere biogas, energipil og rent vandmiljø.
Lige lidt fakta: Landbruget står for knap 20 % af drivhusgasudledningen i Danmark. I modsætning til andre sektorer er det ikke CO2, der er den vigtigste drivhusgas, men derimod metan (primært fra kvæg: ”bøvser og prutter”) og lattergas (som primært kommer fra marken, når man hælder gødning ud).
Derudover kan landbruget levere biomasse til energisektoren (det er det man drøfter i energiforligsforhandlingerne), men det tæller ikke med i landbrugets udledning.
Vi har i CONCITO – baseret på udregninger af en lang række virkemidler lavet af Københavns og Aarhus Universitet – lavet en opgørelse i vores Annual Climate Outlook af hvordan vi bedst og billigst kan nå en 30 % reduktion i landbruget.
En væsentlig pointe er, at der er en række reduktionstiltag, der uden videre kan betale sig fra en samfundsøkonomisk vinkel. Det drejer sig om sådan noget som gylleforsuring, udtagning af landbrugsjord på lavbund, græsproduktion på sandjord og skovrejsning på sandjord.
Når der er tale om samfundsøkonomiske beregninger af gevinster og omkostninger betyder det, at de ikke nødvendigvis er attraktive for den enkelte landmand (ellers ville de jo være gennemført allerede). Samfundsøkonomiske beregninger viser, at eksempelvis et tiltag som udtagning af lavbundsjorder udover at have en positiv klimaeffekt også har stor positiv effekt på vandmiljøet og på biodiversiteten – og det er, når disse effekter indregnes, at det er en god investering for samfundet.
Men alt dette giver ikke uden videre penge i kassen hos landmanden. Der er man nødt til at give støtte, regelstyre, pålægge afgifter eller lignende.
Virkemidlerne kan doseres på mange måder – men uanset hvordan man vender og drejer den, så er det nødvendigt at tage nogle jorder ud af intensiv drift og give dem tilbage til naturen. Vi har i CONCITO foreslået et miks af virkemidler, som giver 30 % reduktion:
- Biogas af 50 % af husdyrgødningen
- Udtagning af landbrugsjord på 75.000 ha lavbund
- Skovrejsning på 50.000 ha sandjord og 25.000 ha lerjord
- Energipil på 70.000 ha
- Gylleforsuring af 25 % af husdyrgødningen
- Efterafgrøder på yderligere 260.000 ha
- Omlægning af 100.000 ha sandjord fra korn til vedvarende græs
Som man kan se, kan man nå et vist stykke med teknologiske løsninger som biogas og gylleforsuring.
Men der skal omlægges jord – i dette tilfælde drejer det sig om at tage tidligere moser og enge langs vandløb og naturgenoprette dem. Det drejer sig om at rejse noget skov. Og det drejer sig om at lave flere permanente enge, hvor dyrene kan græsse.
Udover at det batter noget for klimaet, så giver disse udtagninger også en hel masse på vandmiljø- og biodiversitetskontoen. Det er det rene kinderæg.
Som oven i købet er en god forretning for os alle sammen. Derfor skal vi have en plan, hvor landbruget inddrages i en samlet strategi for nedsættelse af drivhusgasser – til glæde for klimaet, naturen, vandmiljøet og danskerne. For der bliver smukkere ude på landet på den her måde.
