Kom ind i klimakampen, VK

Med kun en uge tilbage af valgkampen, er det stadig et åbent spørgsmål, hvad regeringspartierne Venstre og Konservative konkret vil stille op med klimaudfordringen de næste fire år, og hvordan det spiller sammen med deres planer for at stimulere den økonomiske vækst.

I februar i år præsenterede regeringen ganske vist sin Energistrategi 2050, men siden da er der intet sket, og i valgkampen har Venstre og Konservative været påfaldende tavse omkring deres klimaambitioner. Når de endelig har talt om klima og miljø, har det primært handlet om at skyde oppositionens forslag ned, som i dette indlæg af klima- og energiminister Lykke Friis i Dansk Energis energistafet.

CONCITO arbejder for, at Danmarks kommende regering, uanset hvad udfaldet af valget bliver, forpligter sig på en ambitiøs og effektiv indsats for at reducere vores udledning af drivhusgasser. Og vi bliver mere og mere bekymrede for, om det vil være tilfældet ved en valgsejr til blå blok.

Bekymringen er ikke blevet mindre efter Debatten på DR2 tirsdag aften, hvor klimaudfordringen fik lov til at optage et helt kvarter på partilederniveau. Her stod det tåkrummende klart, at vi ikke skal forvente os noget lederskab på klimaområdet fra regeringens støttepartier, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Pia Kjærsgaard (DF) satte spørgsmålstegn ved, om drivhuseffekten er menneskeskabt, og dermed om det overhovedet er en relevant udfordring for det kommende folketing. Samtidig afviste Anders Samuelsen (LA) blankt at forholde sig til regeringens hidtidige klimapolitik med henvisning til, at han ikke har den store forstand på området.

Også Venstres og Konservatives valggrundlag lader meget tilbage at ønske. I Venstres valggrundlag Nye tider – varig velfærd er omstillingen til et grønt, fossilfrit samfund gemt væk som et af mange punkter under målet om ”holdbar vækst i hele landet”, der går ud på at skabe ”grøn vækst ved at styrke udbygningen med biogas og ved at investere i udviklingen af ny grøn teknologi”. I de Konservatives valgudtalelse Sund økonomi giver tryg fremtid står der absolut intet fremadrettet om klima, energi og miljø.

Så kære Lars Løkke, Lars Barfoed, Lykke Friis og alle jer andre VK’ere: Klimaet er endelig kommet ind i valgkampen. Nu må I komme ind i klimakampen og vise, om I virkelig ønsker at arbejde for en grøn omstilling af Danmark i den kommende valgperiode.

En god start ville naturligvis være en klar udmelding om, at Danmark skal op på samme ambitionsniveau på klimaområdet som vore nabolande, dvs. 40 % reduktion af drivhusgasser i 2020 i forhold til udledningen i 2000. Dette vil ikke alene øge Danmarks chancer for at yde sit rimelige bidrag til at løse den globale klimaudfordring, men også styrke danske virksomheders afsætningsmuligheder på vores vigtigste eksportmarkeder. Og selvom det koster lidt på den korte bane er der, som denne nye holdningsundersøgelse viser, stor opbakning til målsætningen i befolkningen.

Vis nu vælgerne, hvorfor de skal sætte klimakryds ved VK!

Danmark kan komme i klimaets superliga for en plovmand

Som vi fortalte her på Klimakryds i lørdags indtager Danmark en nordeuropæisk bundplacering med vores nuværende mål for reduktion af drivhusgasser i 2020. Dette truer ikke bare vores chancer for at opfylde den af FN anbefalede målsætning om som minimum at reducere udledningen med 40 %. Det truer også de danske virksomheders markedsandele på eksportmarkederne i vores mere ambitiøse nabolande.

I rapporten Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e-reduktion i 2020 – potentialet for en ambitiøs klimapolitik, som CONCITO udgiver i dag, har vi regnet på om det kan lade sig gøre at øge det danske reduktionsmål til 40 % i 2020, og hvad det i så fald vil koste. Og svaret er klart: Det kan sagtens lade sig gøre, og det vil kun koste en gennemsnitsfamilie en merpris på energiregningen på godt 500 kr. om året. Det svarer til en forhøjelse af den gennemsnitlige energiregning fra 24.000 kr. til 24.500 kr.

Set i forhold til regeringens Energistrategi 2050, der vil hæve Danmarks reduktionsmål til 30 %, vil en reduktion på 40 % kræve:

1. At VE-andelen i den danske energiforsyning hæves fra 33 % til 36 % i 2020.
2. En styrkelse af energispareindsatsen i kvotesektoren
3. En styrkelse af energispareindsatsen i udenfor kvotesektoren
4. Øget reduktion af landbrugets CO2-emission
5. Øget reduktion af transportens CO2-emission.

I forhold til regeringens Energistrategi 2050 anviser CONCITOs rapport yderligere konkrete reduktioner på 8-10 mio. ton CO2e. Det er hvad der skal til for at rykke Danmark op i klimaets superliga, og det kan som sagt gøres for den beskedne sum af 500 kr. per familie om året. Et beløb som et stort flertal af danskerne er villige til at betale.

Ifølge en holdningsundersøgelse som analyseinstituttet Interresearch A/S har foretaget for CONCITO blandt 1.277 danskere støtter 35 % nemlig ”i høj grad”, at hæve den danske målsætning til 40 %, hvis det kan gøres for ca. 600 kr. ekstra om året, mens 31 % støtter det ”i nogen grad”. Kun 9 % af danskerne er ”slet ikke” villige til at hæve reduktionsmålet til 40 %.

Valget er klart, kære politikere: Skal Danmark med i klimaets superliga eller skal vi blot være tilskuere til den grønne omstilling i vore nabolande?

Danmarks nuværende mål for CO2 reduktion er 20 % i 2020. FN anbefaler, at rige lande som Danmark reducerer deres CO2 udledning med op til 40 % i 2020, hvis der skal være mulighed for at nå målsætningen om max to graders global opvarmning.  Støtter du at hæve den danske målsætning til 40 % CO2 reduktion i 2020, hvis det skønsmæssigt kommer til at koste en typisk dansk familie cirka 600 kr. ekstra om året til at dække investeringer i energibesparelser og vedvarende energi?
I høj grad	35,3 %
I nogen grad	32,1 %
I mindre grad	17,2 %
Slet ikke	9,3 %
Ved ikke	6,1 %

Lys i mørket

I valgkampens første 12 dage har CONCITO kritiseret medier og partier over en bred kam for at have for lidt fokus og for få konkrete bud på, hvordan der skal skabes økonomisk vækst og beskæftigelse i den kommende valgperiode samtidig med, at Danmark foretager den nødvendige omstilling til et klimavenligt samfund, som næsten alle partier har tilsluttet sig på et overordnet plan. Denne kritik er i høj grad stadig berettiget, men her godt halvvejs i valgkampen er det også på sin plads at rette fokus på de få lys i klimamørket, som trods alt også har vist sig.

Først skal det naturligvis bemærkes, at både regeringens Energistrategi 2050 og oppositionens KlimaDanmark2050 indeholder mange af de rigtige virkemidler og sigtelinjer for en grøn omstilling, selvom de ikke når helt i mål i forhold til anvisning af konkrete virkemidler, især inden for transport og landbrug. Dertil har en række partier faktisk meldt seriøse forbedringer ud i løbet af valgkampen:

• Enhedslisten lagde stærkt ud med deres krav om en klimalov, der skal sikre 50% reduktion af Danmarks drivhusgasser i 2020 samt en systematisk overvågning og opfølgning på dette mål.
• SF vil fremrykke opførelsen af en havvindmøllepark ved Kriegers Flak, og dermed øge andelen af vedvarende energi betragteligt samtidig med at der skabes tusindvis af nye job.
• Sammen med Socialdemokraterne fastholder SF også forslaget om en betalingsring i København, der skal mindske trængslen og gøre den kollektive trafik billigere samt indførelsen af en lufthavnsafgift. En betalingsring har ganske vist kun en begrænset CO2-effekt på kort sigt, men indeholder potentialet for en mere strukturel ændring i fordelingen mellem kollektiv transport og privat biltransport.
• De radikale har lanceret et lovende udspil til en grøn trafikomlægning, der bl.a. vil indføre kørselsafgifter og nedsætte fartgrænsen på motorvejene og en såkaldt Klima-job-plan, der er målrettet energi- og CO2-reducerende boligrenovering.
• Fødevareminister Henrik Høegh indvilligede i fredags i at sammenskrive regeringens hidtidige initiativer i forhold til landbruget i ét samlet dokument, der skal føre til 30% CO2e-reduktion i landbruget i 2020.

Det er alt sammen positive skridt fremad, og det skal anerkendes. Men vi mangler stadig den politiske udmelding fra både rød og blå blok, der kan sikre at Danmark når de 40 % CO2e-reduktion i 2020, som er den videnskabelige anbefaling og niveauet på vores vigtige eksportmarkeder.

Klimaet, der blev væk

Som Politiken nøgternt konstaterede i går, er klimaet foreløbig blevet den store taber i valgkampen. Temaet indgår simpelthen ikke for alvor i partiernes udmeldinger, endsige i partilederrunderne eller i den endeløse serie af spørgsmål og svar fra politiske kommentatorer, der ellers godt kan efterlade et indtryk af mangel på meningsfyldt stof. Det er et fortvivlende faktum, at netop i dette øjeblik i menneskets historie, hvor der er mest brug for politisk erkendelse og politisk handling i forhold til klimaet, er der hverken en antydning af det ene eller det andet. Det helt afgørende spørgsmål her halvvejs i valgkampen er derfor, hvad dette absolutte fravær af miljø og klima egentlig er udtryk for?

Skal man tro de eksperter, der i går udtalte sig til Politiken, kan en afgørende årsag være, at det stadig vurderes for vanskeligt at køre en valgkamp på både økonomisk vækst og hensyn til miljøet. De to ting opfattes af de fleste mennesker stadig som værende i modsætning til hinanden, og det er de da også, hvis ikke det prioriteres at gøre væksten grøn, hvad ingen politikere heller synes at have travlt med. En anden forklaring på politikernes tilsyneladende ligegyldighed kan være ”blå Bjarne”, det berømte synonym for de cirka 400.000 vælgere, der kan finde på at skifte mellem rød og blå blok, og som alle partier derfor bejler til. Blå Bjarne er nemlig, som CONCITO har påvist i flere målinger, relativt mindre interesseret i klimaet end 90% af hans andre vælgerkollegaer.

Men selv disse to forhold kan ikke forklare, at så få politikere har spillet klimakortet i valgkampen. Ovenpå en usædvanlig våd sommer med adskillige skybrud i Danmark og orkaner i USA burde det lige nu stå krystalklart for danskerne, at det er alvor med klimaet, og at vores evne til at håndtere klimaet bliver afgørende for både vores fremtidige økonomi og fremtidige velfærd. Samtidig indikerer 72% af vælgerne i CONCITOs meningsmåling fra i fredags, at de ønsker den økonomiske politik direkte koblet til grønne indsatser. Sagt på Christiansborgsk er det ikke bare bydende nødvendigt at gøre noget ved klimaet, der er også stemmer i det.

Når der alligevel er denne larmende tavshed fra både politikerne, de førende medier og kommentatorerne, er det derfor svært at finde anden forklaring end en manglende tro på –  eller viden om – situationens alvor og dens mulige løsninger. Som valgkampen har formet sig indtil nu, er der tale om en form for politisk Bermuda trekant, hvor klimaet forsvinder i det tomme hul mellem politikere, medier og vælgere. Ingen af parterne ønsker for alvor at løfte temaet, før de andre har gjort det. Det eneste man kan håbe på er derfor, at bare ét centralt parti eller ét medie på et tidspunkt tør artikulere det, som burde stå krystalklart for alle aktører i denne valgkamp: At vores politiske debat om fremtidens Danmark mere end noget andet burde handle om, hvordan vi tilpasser vores liv de nye fysiske rammer for vores liv på kloden i de kommende årtier, og den fokuserede indsats der skal til lige nu for at sikre, at vi overhovedet har noget at gå til valg om inden for få generationer.

Landbruget: Et gratis klima-kinderæg

Regeringen vil godt en plan for nedsættelse af landbrugets drivhusgas-udledning. Det var det kontante resultat af en debat fredag morgen i DR’s P1, hvor jeg havde fornøjelsen at få lov til at udfordre fødevareminister Henrik Høegh.

Jeg spurgte ham, hvorfor der ikke er en samlet plan for at reducere landbrugets udledninger af drivhusgasser, når nu den danske regering for det første er forpligtet til af EU at sikre en reduktion på 20 % i udledningerne fra landbruget (som er en del af den ikke kvoteomfattede sektor) i 2020 og regeringen for det andet har sagt, at den faktisk går ind for en 30 % reduktion i 2020.

Ministeren anerkendte 30 % målet og sagde, at han allerede mente der blev gjort en hel masse, dels i energiforligsforhandlingerne, dels i forhold til vandplaner. Og at han var villig til at skrive alle disse bestræbelser sammen i én samlet plan.

Og det er godt: Uanset hvilken regering vi får, er det en god ide at lave en samlet plan for landbruget. For så vil det blive åbenbart, at det ikke er nok med de igangværende drøftelser om at få mere biogas, energipil og rent vandmiljø.

Lige lidt fakta: Landbruget står for knap 20 % af drivhusgasudledningen i Danmark. I modsætning til andre sektorer er det ikke CO2, der er den vigtigste drivhusgas, men derimod metan (primært fra kvæg: ”bøvser og prutter”) og lattergas (som primært kommer fra marken, når man hælder gødning ud).

Derudover kan landbruget levere biomasse til energisektoren (det er det man drøfter i energiforligsforhandlingerne), men det tæller ikke med i landbrugets udledning.

Vi har i CONCITO – baseret på udregninger af en lang række virkemidler lavet af Københavns og Aarhus Universitet – lavet en opgørelse i vores Annual Climate Outlook af hvordan vi bedst og billigst kan nå en 30 % reduktion i landbruget.

En væsentlig pointe er, at der er en række reduktionstiltag, der uden videre kan betale sig fra en samfundsøkonomisk vinkel. Det drejer sig om sådan noget som gylleforsuring, udtagning af landbrugsjord på lavbund, græsproduktion på sandjord og skovrejsning på sandjord.

Når der er tale om samfundsøkonomiske beregninger af gevinster og omkostninger betyder det, at de ikke nødvendigvis er attraktive for den enkelte landmand (ellers ville de jo være gennemført allerede). Samfundsøkonomiske beregninger viser, at eksempelvis et tiltag som udtagning af lavbundsjorder udover at have en positiv klimaeffekt også har stor positiv effekt på vandmiljøet og på biodiversiteten – og det er, når disse effekter indregnes, at det er en god investering for samfundet.

Men alt dette giver ikke uden videre penge i kassen hos landmanden. Der er man nødt til at give støtte, regelstyre, pålægge afgifter eller lignende.

Virkemidlerne kan doseres på mange måder – men uanset hvordan man vender og drejer den, så er det nødvendigt at tage nogle jorder ud af intensiv drift og give dem tilbage til naturen. Vi har i CONCITO foreslået et miks af virkemidler, som giver 30 % reduktion:

• Biogas af 50 % af husdyrgødningen
• Udtagning af landbrugsjord på 75.000 ha lavbund
• Skovrejsning på 50.000 ha sandjord og 25.000 ha lerjord
• Energipil på 70.000 ha
• Gylleforsuring af 25 % af husdyrgødningen
• Efterafgrøder på yderligere 260.000 ha
• Omlægning af 100.000 ha sandjord fra korn til vedvarende græs

Som man kan se, kan man nå et vist stykke med teknologiske løsninger som biogas og gylleforsuring.

Men der skal omlægges jord – i dette tilfælde drejer det sig om at tage tidligere moser og enge langs vandløb og naturgenoprette dem. Det drejer sig om at rejse noget skov. Og det drejer sig om at lave flere permanente enge, hvor dyrene kan græsse.

Udover at det batter noget for klimaet, så giver disse udtagninger også en hel masse på vandmiljø- og biodiversitetskontoen. Det er det rene kinderæg.

Som oven i købet er en god forretning for os alle sammen. Derfor skal vi have en plan, hvor landbruget inddrages i en samlet strategi for nedsættelse af drivhusgasser – til glæde for klimaet, naturen, vandmiljøet og danskerne. For der bliver smukkere ude på landet på den her måde.

Grøn førertrøje er ingen selvfølge

Det er en trist rapport, som CONCITO offentliggør i dag. Den grønne førertrøje, som generationer af danskere har været vant til at opleve som deres, er for længst overtaget af andre omkring os. Både Tyskland og Sverige har en officiel målsætning på 40% CO2 reduktion i 2020 i forhold til 1990, mens Danmark i øjeblikket alene henholder sig til EU’s målsætninger. Det er et helt forkert signal at sende til omverden af mange grunde.

For det første bør et rigt og veludviklet land som Danmark selvfølgelig arbejde aktivt for en opfyldelse af FN’s klimamålsætninger og som minimum reducere med de 40%, som videnskaben anbefaler for at have bare 50% chance for at holde den globale opvarmning under to grader. Danmarks indsats kan selvfølgelig ikke stå alene, og den batter kun, hvis andre lande gør det samme. Men som CONCITOs rapport viser, er der faktisk en række store lande der har en sådan målsætning, og hvis alle venter på alle får vi aldrig den nødvendige forandring.

For det andet udgør de ambitiøse lande i CONCITOs rapport 44% af vores samlede eksportmarked. På disse markeder vi der i stigende grad i de kommende år blive stillet krav til både nye miljøteknologier og CO2 effektive produkter. Hvis ikke Danmark følger med standarderne på vores store eksportmarkeder, er der en reel risiko for at vi taber markedsandele på de samme markeder. Danmark risikerer simpelthen at tabe det grønne kapløb.

For det tredje vil en målrettet indsats for energibesparelser og vedvarende energi gøre både danskerne og dansk erhvervsliv mindre sårbare over for de voldsomme svingninger og stigninger i de globale energipriser.

På den baggrund er det ikke mindre end uforståeligt, at der i folketingsvalget ikke er større fokus på Danmarks indsats i forhold til vores vigtigste eksportmarkeder. For vi kan stadig nå det. Danmark er et lille velorganiseret samfund, og vi har en stolt historie for grønne initiativer at trække på.  Men CONCITOs rapport viser, at det ikke kommer af sig selv. Skal vi erobre den grønne førertrøje igen, skal der kæmpes for den. Den er ingen selvfølge.

Danskerne vil hellere forkæle klimaet end boligejerne

Få dage inden udskrivelsen af folketingsvalget løb Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen om kap for at komme først i medierne med en boligpakke. Næsten synkront foreslog de, at sætte en række afgifter og skatter i forbindelse med bolighandler på standby i en periode med henblik på at få mere gang i bolighandlerne, og dermed også i forbruget af nye møbler, tæpper, håndværkere og så videre.

Mens VK og S-SF på denne måde kappes om at forkæle boligejerne, viser en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Interresearch A/S har udført for CONCITO, at danskerne faktisk hellere vil forkæle klimaet.

Næsten tre ud af fire danskere mener således, at det er en god idé at målrette de offentlige vækstpakker til grønne formål som fx fradrag for energibesparelser i private hjem og investeringer i vedvarende energi.

Interresearch har den 29.-30. august spurgt et repræsentativt panel af 1.277 personer om deres holdning til de vækstpakker, som har været et centralt tema i de seneste ugers politiske debat.

29,8 % af befolkningen mener, at det ”i høj grad” er en god idé at målrette de offentlige vækstpakker til grønne formål, mens 42,6 % mener, at det ”i nogen grad” er en god idé. Kun 3,9 % mener ”slet ikke”, at det er en god idé.

Mens et stort flertal af befolkningen ønsker, at væksten styres i en grøn retning, er det til gengæld relativt få, der støtter forslaget om stimulering væksten gennem fjernelse af tinglysning og ejendomsskatter som foreslået af Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og SF.

Kun 14,1 % af befolkningen støtter ”i høj grad” forslaget om at gøre bolighandler billigere, mens 25,9 % støtter det ”i nogen grad”. 26,5 % støtter ”slet ikke” dette forslag.

Disse tal bør give stof til eftertanke i de sidste to uger af valgkampen. For mens både rød og blå blok hidtil har haft fokus på, at stimulere det private forbrug her og nu, har et massivt flertal af befolkningen efter alt at dømme mere fokus på, at væksten skal bidrage til at løse vores miljø- og klimaudfordringer.

Ja, hvem ved? Måske bliver vi flere og flere, som simpelthen er godt tilfredse med vores nuværende materielle velstand samt mere bevidste og ansvarlige i forhold til miljøeffekterne af vores forbrug. Hvis dette virkelig er tilfældet, skal det naturligvis hilses velkommen, og så bør partierne i stedet kappes om at komme først med de mest miljøvenlige, robuste og langtidsholdbare økonomiske planer for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Mener du at det er en god idé at målrette de offentlige vækstpakker til grønne formål som fx fradrag for energibesparelser i private hjem og vedvarende energi?
I høj grad	29,8
I nogen grad	42,6
I mindre grad	13,0
Slet ikke	3,9
Ved ikke	10,8
Total	100,0

V, K, S og SF ønsker at gøre det billigere at købe og sælge bolig ved at fjerne tinglysning og ejendomsskatter ved køb frem til 2013. Støtter du dette forslag?
I høj grad	14,1
I nogen grad	25,9
I mindre grad	20,2
Slet ikke	26,5
Ved ikke	13,3
Total	100,0